Dødelig hundesygdom breder sig: Disse symptomer skal du kigge efter
Link kopieret

Region Nordjylland
Fritid
Nyheder
Greg Jenkins - Unsplash
Sygdommen kaldes for hjerte/lungeorm, hvor hjerteormen befinder sig hjertet og kan blokere for blodets gennemstrømning til lungerne. Lungeormen befinder sig derimod i lungevævet, men begge former for sygdommen kan give symptomer som hosten og åndenød.
Kan være livsfarligt
Til TV2 Nord forklarer Thomas O. Larsen, der er dyrlæge hos AniCura Dyrhospitalet City Syd, at parasitten smitter via snegle, og derfor er smittefaren ikke stor i frostmånederne. Derudover fortæller han, at sygdommen ikke er udbredt i det nordjyske. Endnu.
- Det er klart, at vi ser flere og flere tilfælde af det på grund af blandt andet klimaforandringer og øget færdsel på tværs af landegrænser, konstaterer Thomas O. Larsen.
Men begge ormetyper kan være livsfarligt for hunden, hvis de ikke behandles i tide.
- Det kan ende med, at hunden dør, fordi den får indre blødninger. Der går typisk et stykke tid, hvor hunden vil hoste og være træt, samt ikke opføre sig normalt. Der er det vigtigt at tage den til dyrlægen, og der skal vi med vores kompetencer finde frem til det, siger Thomas O. Larsen til TV2 Nord.
Svært at forebygge
Dyrlægen forklarer, at smitten opstår, når en snegl spiser en hunds afføring med hjerte- og/eller lungeormen i og derefter bliver spist af en ny hund.
Og fordi hunden enten spiser eller sluger en snegl, når den spiser græs eller drikker fra en vandpyt, er det svært at forebygge sygdommen.
- Smitten sker jo, når hunden er ude og søger i jorden, og det er en naturlig det af at lufte sin hund, så det kan man som sådan ikke gøre noget ved. Det bedste er at holde øje med hunden og tage den til dyrlæge ved ændret adfærd, siger Thomas O. Larsen til TV2 Nord.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies