Kim Larsen-samling for flere millioner
Link kopieret

Nationalt
Fritid
Nyheder
Sport
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.
I en maskinhal nær Flauenskjold finder man en Gasolin- og Kim Larsen samling, som besøgende er villige til at rejse langt for at opleve.
Samlingen indeholder: Spisesedler fra tabloid-pressen, håndskrevne sange, plakater, spolebånd med materiale blandt mange andre sjældne artefakter.
Skulle vælge side
Lennart Jacobsen er vokset op på både Læsø, Hirsholmene og i Frederikshavn.
I 1970erne skulle man gøre op med sig selv, om man var fan af Shu-bi-dua, eller Gasolin - han blev selv solgt, da han hørte Gasolinnummeret Stakkels Jim..
Herefter begyndte han i en tidlig alder at samle på diverse effekter, som sidenhen har vokset sig større og større.
Pa? en ulykkelig baggrund fik samlingen et boost for ti år siden.
Jeg faldt fire meter ned i forbindelse med udskiftningen af et fyr. Jeg fik to hjerneblødninger og var 10 timer pa? operationsbordet - pa? grund af ulykken fik jeg ogsa? en erstatning, og den har jeg valgt at bruge noget af til min samling fortæller Lennart Jacobsen, til Nordjyske.
Numre der aldrig er udgivet
Han finder stort set alle effekterne på internettet, men mange af de tungere genstande har han fået fat i via Joe Delia, der var producer, da Kim Larsen i begyndelsen af 1980erne forgæves forsøgte at bryde igennem i USA på Valby-engelsk.
Lennart Jacobsen har fået fat i numre, som aldrig har været udgivet.
Med hjælp fra en branchemand skal numrene digitaliseres, så de nemmere kan håndteres og blive lyttet til.
Altid på jagt
På trods af, at samlingen indeholder hundredvis af plader og intet mindre end 58 originale masterbånd, er Lennart altid på jagt efter den næste skive.
Han har f.eks. de fleste udenlandske udgivelser, hvor singnlen Tik Tik fra Midt om Natten synges på engelsk og titlen er Knock Knock
Hans yndlingsnumre er This is my life og Flyvere I natten, men lytter overraskende nok næsten ikke til hverken Gasolin, eller Kim Larsen mere.
Lennart har ikke plads til alle sine effekter, så han regner med inden længe at udvide antallet af kvadratmeter med 1. etage.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies